Slumrer sødt i Slesvigs jord

Slumrer sødt i Slesvigs jord!

dyrekøbt den blev ved eder,

sommeren sit blomsterflor

over eders grave breder!

Mindet flyver som en fugl

hen til Slesvigs grønne vange,

synger dér fra gravens skjul

ensomt sine simple sange,

ensomt sine simple sange.

Ensomt - thi de brustne blik

ingen kærlig hånd har lukket,

ingen ven jert håndtryk fik,

ingen hørte afskedssukket.

Men for Danmark sukket lød,

for dets fremtid, for dets lykke,

hvil da sødt i jordens skød,

hvil da sødt i gravens skygge,

hvil da sødt i gravens skygge!

Mindets fugl nu søge vil

tit til eder hen, I kære!

I, som med begejstrings ild

stred og faldt for Danmarks ære!

Ser da lønnen for jert mod:

Slesvigs land er atter vundet!

blodet binder, - med jert blod

har I det for evig bundet,

har I det for evig bundet!

Skøn er døden, som I fik,

ingen skønnere der findes,

derfor vil med våde blik

heller ej vi eder mindes;

men hvor danske hjerter slå,

og hvor danske toner klinge,

skal med stolthed store, små

fædrelandets tak jer bringe,

fædrelandets tak jer bringe!