Kom, min skat! Hør, dansen kalder os!
J. Heiberg
Rasmus:
Kom, min skat! Hør, dansen kalder os!
Kom nu skønt i rækken med mig!
Lisbet:
Slip min hånd, jeg siger: Straks giv los!
Danse vil jeg ikke med dig.
Rasmus:
O! Du grumme, vær dog ej så hård,
kun med dig jeg danse vil!
Lisbet:
Ja, så se, hvorledes du danse får!
Danse med dig vil jeg ej! - Nej!
Rasmus:
Når jeg nu gav dig min moders Salmebog?
Spænder har den af røde guld.
Lisbet:
Jeg bli'r siddende her på bænken dog,
siger kære, dig nej lige fuldt!
Rasmus:
O! Du grumme, vær dog ej så hård,
kun med dig jeg danse vil!
Lisbet:
Ja, så se, hvorledes du danse får!
Danse med dig vil jeg ej! - Nej!
Rasmus:
Når jeg nu gav dig et par sølvspændte sko,
strømper af silke, min moder har gemt?
Lisbet:
Vandred jeg heller på bare fødder to,
end med dit sølv og hjertet beklemt.
Rasmus:
O! Du grumme, vær dog ej så hård,
kun med dig jeg danse vil!
Lisbet:
Ja, så se, hvorledes du danse får!
Danse med dig vil jeg ej! - Nej!
Rasmus:
Når jeg nu gav dig mit dejlige sejerværk,
kæden med, som hænger deri.
Lisbet:
Heller jeg gik uden den i min bare særk,
når jeg derved slap for dig fri.
Rasmus:
O! Du grumme, vær dog ej så hård,
kun med dig jeg danse vil!
Lisbet:
Ja, så se, hvorledes du danse får!
Danse med dig vil jeg ej! - Nej!
Rasmus:
Lisbet! Du tager livet rent af mig!
Bort jeg går. Du ser mig ej mer.
Lisbet:
Rasmus! Nu er du rigtig føjelig!
Nu du gør, hvad gerne jeg ser.
Rasmus:
Nej, du er dog ret en lille trold,
nu går jeg netop til kros uden dig.
Lisbet:
Og du er en tosset bondeknold!
Danse med dig vil jeg ej! - Nej!