Højt fra træets grønne top

Højt fra træets grønne top

stråler juleglansen

spillemand, spil lystigt op

nu begynder dansen.

Læg nu smukt din hånd i min

ikke rør ved den rosin!

Først skal træet vises

siden skal det spises.

Se, børnlil, nu går det godt

I forstår at trave,

lad den lille Signe blot

få sin julegave.

Løs kun selv det røde bånd!

Hvor du ryster på din hånd

Når du strammer garnet,

kvæler du jo barnet!

Peter har den gren så kær,

hvorpå trommen hænger

hvergang han den kommer nær

vil han ikke længere.

Hvad du ønsker, skal du få

når jeg blot kan stole på

at du ej vil tromme

før min sang er omme.

Anna, hun har ingen ro

før hun får sin pakke

fire alen merino

til en vinterfrakke.

Barn, du blir mig altfor dyr

men da du så propert syr

sparer vi det atter,

ikke sandt, min datter?

Denne fane ny og god

giver jeg til Henrik.

Du er stærk og du har mod

du skal være fændrik.

Hvor han svinger fanen kækt

Børn, I skylder ham respekt

vid, det er en ære,

Dannebrog at bære.

O, hvor er den blød og rar

sikken dejlig hue!

Den skal sikre bedstefar

imod frost og snue.

Lotte, hun kan være stolt

tænk jer, hun har garnet holdt!

Det kan Hanne ikke,

hun kan bare strikke.

Børn, nu er jeg bleven træt

og I får ej mere.

Moder er i køkkenet,

nu skal hun traktere.

Derfor får hun denne pung,

løft engang, hvor den er tung!

Julen varer længe,

koster mange penge.