Nat, søvn og slum og seng, far vel

J. Schop

Nat, søvn og slum og seng, far vel,

det dages fluks i øster,

til bøn, til bøn, min kære sjæl,

suk til den Gud, dig trøster:

O, lysets fader, livets sol,

med søn og ånd tillige,

se fra din høje himmelstol

ned til vort jorderige.

Lad lyset i din kirke bo,

lad ordets lys og støtte

ledsage os i Kristi tro,

til vi til himmel flytte.

Lys og, o Jesus! for min fod,

at jeg skal ikke falde,

men at jeg varer kød og blod

for syndens sukkergalde.

Lad dine engle mig ved hånd

igennem verden lede

og udi sygdoms hårde bånd

mig lægedom berede.

Gid jeg således leve må

i hver en tid og lykke,

jeg kan mod livets aften få

det evig' lyses smykke.