Nu takker alle Gud

Johann Crüger

Nu takker alle Gud

med hjerte, mund og hænder!

Så store ting han gør

og os alt godt tilsender.

Han os fra modersliv,

fra første barndomsår

og indtil denne dag

har givet gode kår.

Den evig rige Gud,

mens vi er her i live,

i landet ro og fred,

i hjertet glæde give!

Han i sin nåde os

opholde først og sidst,

og os af al vor nød

forløse her og hist!

Vi takke dig, vor Gud,

Vor herre, dig vi ære!

Vor frelser og vor drot,

dit navn højlovet være!

Du er vort skjold og værn,

vor klippe i al nød!

Vi takke, prise dig,

vor Gud og fader sød!