Smaapiger

Enndnu ingen Blomster sprungne,

ingen Elskovsange sungne!

Endnu ingen Røst, som kalder

mig «en liden Hjærtenskjær».

Alting lytter, alting bier,

raaber paa mig, naar det tier;

men straks Aftenrødme falder,

lyser vemodstræt dens Skjær.

Snart i Sorg og snart i Smil.

Mangelunede April!

Hvorfor svulmer Melodier

høiest i mig, naar det tier!

Hvorfor standser jeg fortrollet

af den Drøm, hvori jeg gaar?

Endnu ingen Sange sungne!

Ingen Elskovsblomster sprungne!

Aa, jeg vilde, at de folded

ud sig nu i Sol og Vaar

snart af Sorg og snart af Smil!

Løftebringende April!