Bygen flygter

Bygen flygter så mørk og våd,

og alle de blomstrende lønne

bliver så lysende grønne;

frugtbar var forårets gråd.

Himlen er jo som sølv at se,

og ren er solsortens trille.

Grenene grønnes så stille,

skønne ting skal nu ske.

Tavs er pigen, som træder ind

under de bristende kroner.

Undrende hører hun toner

strømme gennem sit sind.

Løndomsfuldt og forunderligt rigt

blunder et smil på munden.

Nær er forløsningsstunden.

Skaberen drømmer sit digt.