Gensyn med Danmark
K. Jeppesen
Forunderligt, så sødt et smil
ej smiler nogen anden strand,
som når en soldag i april
man ser igen det danske land.
Et stille land! Den gamle jord
med grønsvær klædt i havets skød!
En venlig slægt ved søen bor.
Her gjorde regnen kinden rød.
En kølig yndig flora gav
de danske lave kyster læ.
Jeg lægger ned min vandringsstav
og kommer, kære, til dit knæ.