Madrigal

I Aftenvinden Rosen baever,

Din Latter er som Blomstens Gys,

Naar gjennem Luften let den svaever,

Den er som Sang, saa klar og lys!

Din skjönne Latter

og Öjets glans

Har grumt mig rövet al Sind og Sans!

Vaaren spreder Blomster i Skoven

Og glaedes ved dit Öjes Skin,

Som et Nattens Lys fra oven

straaler det en Demant fin!

Din skjönne Latter

og Öjets glans

Har grumt mig rövet al Sind og Sans!