Tre Trolde

L. Rosenfeld

Der var tre vældige Trolde;

de drak sig drivende fuld;

saa blev de tapre og bolde

og sloge hverandre omkuld.

En gik paa Hodet i Dammen,

én rullede ned i en Grøft,

den sidste krængede Hammen

og styrted med Brøl i en Kløft.

Vi se, at naar Troldene drikke

og siden begynde at slaas,

da gaar det Bæsterne ikke

en Smule bedre end os.