Gud skal alting mage

Gud skal alting mage,

som mig alle dage

favner i sit skød,

han, som mig udval'te

og blandt sine talte,

førend jeg blev fød,

han, som ved

så god besked

udi livet og i døden,

hvad jeg har fornøden.

Gud skal alting mage!

Han så mangen plage

haver fra mig vendt,

underholdet livet,

mad og drikke givet,

som det mig har tjent.

Og når tit

en anden sit

har med suk og sorg fordøjet,

har han mig fornøjet.

Gud skal alting mage,

dig ved hånden tage,

når du synke skal.

Når du vil fortvi'le,

finder ingen hvile

udi modgangs dal,

Gud da vil

selv træde til,

da skal al din kummer endes,

som et strå forbrændes.

Gud skal alting mage,

mægtig i de svage

han sig altid ter,

skulle eller kunne

nogen gå til grunde,

som på herren ser?

Allesteds

da vel tilfreds!

Alting står udi hans hænder,

al din trang han kender.

Gud skal alting mage,

selv når du skal smage

Dødens beske skål,

da vil han det gøre,

selv vil han dig føre

til det rette mål.

Lad den pagt

kun stå ved magt,

at du skal til graven drage?

Gud skal sjælen tage.

Gud skal alting mage,

som den sorte drage

mægtig overvandt,

fører han end sine

gennem kors og pine

underlig iblandt,

vær bered

til strid og fred,

til at give og at tage,

Gud skal alting mage!