Herrens venner ingen sinde

Ludvig Mathias Lindeman

Herrens venner ingen sinde

mødes skal for sidste gang!

Når til afsked tårer rinde,

dette ord har liflig klang.

Ses vi aldrig mer her nede

under dette stjernetag,

i den store helgenkæde

mødes vi på Herrens dag.

Må vi end med smerte bringe

kære venner vort farvel,

hisset skal der atter klinge

et goddag til liv og sjæl.

Når til afsked tårer rinde,

syng det ud med liflig klang:

Herrens venner ingen sinde

mødes skal for sidste gang!