Laengsel

Storm, hvem gav dig din aande?

Bölge, hvem gav dig vinger?

Og du fuglen höit i det tindrende blå,

hvem kaldte dig over bjerget?

Forvidst, jeg det ved.

Der gives en gammel melodi,

den gaves ved menneskets födsel,

aartusinder döde, den kunde

ei med dagenes livslarm gå under.

Laengsel, laengsel,

Drivende magt!

Guden, som ler trods

i laenker lagt,

hemlig de nölende töilen gi'r,

styrter de drukne i afgrund ned,

dagenes solskin,

naetternes sjael

laengsel, laengsel,

drivende magt!