Den Eenlige

Tre rejsende drog fa herberget ud:

Farvel! Du dejligste terne! --

Mig venter min viv -- mig venter mig brud --

Mig venter slet ingen i det fjerne.

Den første hun gav så venligt et nik,

Og hånd hun rakte den anden;

Den tredje hun gar så blysomt et blik

Og rødmed fra halsen op til panden.

Den første hun gav en blomst til hans viv

Den anden majlov til bruden

Den tredjehun gav til ensomme liv

Sin sjæl et tåreblik fra ruden.

De rejsende skiltes hver på sin vej-

Snart visne blomster og blade;

Men sjælen i blikket visner kun ej

Og den skal ret aldrig mig forlade.