Fra kvalmfulde mure

Fra kvalmfulde mure!

til marken så huld!

Dér pløjede fure

har ydet sit guld.

Så friske, så sunde

de bønder vi se,

ved kølige lunde

de hvæsse den blinkende le.

Se blomsterne virke

et tæppe, som går

om gotiske kirke,

hvor korsene står.

Så brun den sig rejser

i lysgrønne dag.

Se hvor storken knejser

på det gamle, mosgroede tag.

Hulvejen mod havet

nedluder så brat

med skygge begavet,

med træer besat.

Her risle så milde

de bølger fra land,

fra venlige kilde,

langt ud i den himmelblå strand.

Så langsomt i sandet

vi glide afsted,

imens ruller vandet

ved hestenes fjed.

Den flagrende måge

flyr hen over sø.

Hist se vi i tåge

Tycho Brahes knejsende ø.

Her bøgenes kroner

sig om os har hvalt.

De spøgende toner

vi høre jo alt.

Se teltene hvide!

se hvirvlende røg!

Vi køre, vi ride,

vi ile til latter og spøg.