Op, thi dagen nu frembryder

Op, thi dagen nu frembryder,

som den ganske verden fryder.

Op, thi nådens gyldne år

frem med lys og glæde går,

som de gamle før så såre

ventede med længselståre!

Halleluja, halleluja!

Han, som mange majestæter,

fromme fædre og profeter

ønskede tilforn at se,

og det kunne dog ej ske,

han til os så kærlig kommer,

o, en yndig nådens sommer!

Halleluja, halleluja!

Han, som Abraham var lovet

menighedens liv og hoved,

Jakobs krone, sol og lyst,

alle folkes fryd og trøst,

han drog ind hos os omsider

sagtelig til Sion rider.

Halleluja, halleluja!

Nu må skyggen bort sig vende,

billedværket nu har ende,

hvad skal offerdyrets blod?

Jesus gav os evig bod.

Hvad har pagtens ark at sige?

Her er nådens rette rige.

Halleluja, halleluja!

Mose rige nu ophører,

Kristi friheds ånd os fører,

borte er al trældoms-frygt.

Hvo Guds nåde ret har søgt,

kan sig i vor frelser fryde,

børnefriheds stand at nyde.

Halleluja, halleluja!

Nu er tæppet sønderrevet,

og en indgang åbnet blevet,

i Guds helligdom at gå,

for ham uden frygt at stå.

Han, som verdens lys er blevet,

nattens mørke har fordrevet.

Halleluja, halleluja!

Derfor, Sion, op at sjunge

og velsigne denne konge,

giv ham mund og hjerte til!

Du er brud, med dig han vil

riget dele - lad dig føre

ham til offer, lad dig høre:

Halleluja, halleluja!