Serenade ved Strandbredden

Sangeren.

Hytten er lukket, Natten er stille!

Lyset ei glimter bag Vinduets Glar.

Bølger! mens let imod Stranden I trille,

Ak, om I vilde

Synge og spille?

Tonerne til hendes Hjerte I bar.

Bølgerne.

Sagtelig glidende hen over Strand,

Langsomt strømmende

Vil vi det drømmende

Hjerte indlulle saa sødt, som vi kan.

Sangeren.

Mon Hun vil ane, hyllet i Slummer,

Ham, som har vækket den smigrende Klang?

Sværmende Drømme Hjertet nu rummer,

Smerter og Kummer

Flyer og forstummer, --

Liflige Billeder skaber min Sang.

Bølgerne.

Evigt omskiftende Rhythmer og Gang,

Let og spøgende,

Billedforøgende,

Vælte vi klart mod den duftende Vang.

Sangeren.

Brændende Længsel, smeltende Klage

Flettes i bævende Toner til Krands.

Huldt gjennem Drømmenes Rige de drage

Frem og tilbage,

Kjærligt forjage

Taagen, som dølger dig Stjernernes Glands.

Bølgerne.

Aabnende Favnen, saa smidig og glat,

Langt ud rækkende,

Længsel opvækkende,

Hviske vi Hende et saligt Godnat.