Udrust dig, helt fra Golgata

N. Gade

Udrust dig, helt fra Golgata!

Løft højt dit røde skjold,

thi synd og død, - du ser det, ja, -

angriber mig med vold.

Løft højt dit glavind i din harm

mod dem, som trodse dig!

nedstyrt dem med en vældig arm

fra lyset - og fra mig.

Da skal jeg, sikker ved din hånd,

ej frygte døden mer,

men ofre dig min frelste ånd

på dens nedbrudte ler.

Hjertesuk:

Herre! forund mig lise og ro,

men revser du mig med smerte,

da lær mig at tale - at bede - at tro,

og Jesus opfylde mit hjerte.