Hvor smiler fager

Hvor smiler fager den danske kyst

og breder favnen, når solklar bølge

og sommerskyer og skib med lyst

står sundet ind i hinandens følge.

Og Kronborg luder

ved Sjællands port

mod hvide skuder -

hvor lyst! hvor stort!

Mod søen stunded vor sjæl tilforn.

Men bølgen brød med en røst derude

som vindens rislen i Danmarks korn -

da vendte mangen på ny sin skude.

Den grønne ager

på Sjællands bryst!

hvor smiler fager

den danske kyst!

Den danske mark i en bølgen går

som åndedræt af en venlig kvinde.

Sødt gynger byggen sit silkehår,

og rugen ånder med sol i sinde,

og vinden iler

til hvedens bryst.

Hvor fager smiler

den danske kyst.

Der driver høduft med krydret vind.

Igennem engen en å sig slynger.

Og lærken ringer skærsommer ind,

mens vilde blomster ved grøften gynger.

Gravhøje kroner

det grønne land.

Hvor skønt fortoner

sig sø og strand!

Alvorlig taler ved alfarvej

med grønsvær tækket de gamles grave.

Henfarne slægter - forglem dem ej!

i arv de gav dig en ædel gave.

Henfarne slægter

i landets marv

sig ej fornægter.

Bevar din arv.