Det, som lysner over vangen

Oluf Ring

Det, som lysner over vangen,

er det aftenrød?

Var monstro det svanesangen,

som fra sundet lød?

Blank kun står en gylden strime,

slukkes den på ny?

Hvad er denne brydningstime?

- skumring eller gry?

Derpå må I unge svare,

det til eder står,

om af røret sig skal klare

dag med krans om hår,

om vort hjem igen skal svømme

frelst på tidens flod.

og endnu sin ungdoms drømme

se med kød og blod.

Atter stilles dansker-ætten

for en åben dør,

ånden flyver over sletten

lavt som aldrig før.

Kalder dånende til live,

puster på hver gnist,

at den bedste dag skal blive

den, der kom til sidst.

Hører I det, ungersvende!

nu sig åbner vej,

bedre tid står op af denne,

hvis I svigter ej.

Hører I det, I danske piger!

eders sag det er,

uden eder dagen viger,

vokser kun med jer.

Flokkes tæt da, Danmarks unge!

- ånden fandt på råd -

Til at høre, til at sjunge,

vokse op til dåd,

at engang I kan med ære,

bort fra nattens sky,

eders gamle moder bære

ind i dagen ny!