En Sanger

„En Sanger er som Fugl paa Qvist,

Der vipper uden Ro og Rist,

Og altid savner Noget;

Bag Ord han dølger ei sit Savn,

Han nævner ei sin Fryd ved Navn,

Men Tonerne er Sproget.

De flyve let i Verden hen,

Men Verden aldrig aner den

Usigelige Jammer,

Der tidt er Moder til hans Sang

Og huusvant har sin stille Gang

Ind i hans Hjertekammer.

De bedste Toner fra mit Bryst

Var aldrig Blomst af Liv og Lyst,

Men spired frem af Smerte;

Dem Sukket gav den lette Dands,

De havde deres Farveglands

Fra Blodet i mit Hjerte.”