Du lægger dig ned en aftenstund

Du lægger dig ned en aftenstund

og giver dig til at drømme;

søvnen er sød, og hvilen er sund,

og tankerne holdes i første blund i tømme.

Men eftersom nattens timer gå,

styrer du ud på må og få

i stærke og stride strømme.

Du vågner silde; for sent, min ven,

til at finde dig selv ved det gamle igen.

O hvilke gåder fra nattens grund,

hvilke sælsomme syner i søvnens blund,

o hvilke farlige drømme!