Jylland

Jylland mellem tvende Have

Som en Runestav er lagt,

Runerne er Kjæmpegrave

Inde midt i Skovens Pragt

Og paa Heden alvorsstor,

Her, hvor Ørknens Luftsyn boer.

Jylland, Du er Hovedlandet,

Høiland med Skov-Eensomhed!

Vildt i Vest med Klittag Sandet

Løfter sig i Bjerges Sted.

Østersø og Nordhavs Vand

Favnes over Skagens Sand.

Heden, ja man troer det neppe,

Men kom selv, besee den lidt!

Lyngen er et pragtfuldt Tæppe,

Blomster mylre milevidt.

Skynd Dig, kom! om føie Aar

Heden som en Kornmark staaer.

Mellem rige Bøndergaarde

Snart Dampdragen flyve vil;

Hvor nu Loke sine Hjorde

Driver, Skove voxe til.

Britten flyver over Hav,

Gjester her Prinds Hamlets Grav.

Jylland mellem tvende Have

Som en Runesteen er lagt,

Fortid mæle dine Grave,

Fremtid folder ud din Magt;

Havet af sit fulde Bryst

Synger høit om Jyllands Kyst.