Liden Karen

P. Heise

Husker du i Høst, da vi hjemad fra Marken gik,

Vendte du imod mig et spørgende Blik;

Da faldt det mig paa Sind,

At jeg var hidtil blind.

:,: Sig mig, lille Karen, hvad mente du da?:,:

Husker du i Vinter, vi sad omkring Arnens Ild,

Jeg fortalte Æventyr, du hørte til:

Tidt op paa mig du saae,

Saa jeg gik rent i Staa:

:,: Sig mig, lille Karen, hvad mente du da?:,:

Husker du i Julen ved Gigers og Fløjters Klang,

Mens vi over Gulvet os lystelig svang,

Saae jeg paa dig saa vist,

At du blev rød tilsidst;

:,: Sig mig, lille Karen, hvad mente du da?:,:

Se nu er det Foraar, og Spirerne foldes ud,

Fuglen bygger Rede, og Skoven staar Brud,

Alt hvad af Liv her veed,

Drømmer om Kærlighed!

:,: Sig mig, lille Karen, hvad mener du nu?:,: