Så langt jeg kan mindes

Så langt jeg kan mindes,

Drømte jeg om dig,

Alle mine barndoms tanker

Fløj altid samme vej,

Bragte jeg hjem et blomster

Af sælsomt farvespil,

Og spurgte jeg min moder:

Er vel noget skønnere til?

Da svared hun, det svar gik

mig aldrig af minde:

Ingen uden hende,-

Den dejlige, dejlige Tornerose.

Så tit jeg i dystløb

Sværd og lanse svang

Og smil og håndklap hilste mig

Fra skrankens silkehang,

Da lysten mig at leve

Skønt kækt jeg turde dø,

Og jeg spurgte min fader:

Har Velskland skønnere mø?

Da svared ha, det svar gik

mig aldrig af minde

Ingen uden hende,-

Den dejlige, dejlige Tornerose.