Serenade
P. Heise
Jomfru, du må ikke sove:
Sommernatten er så lys og smuk;
Himlen er så klar og stille,
Stjernerne på voven spille,
aftenvinden dør i sagte suk.
Kom og se, hvor poplen bæver,
blinkende som sølv i måneskin;
se, hvor svanerne de hvide
drømmende på floden glide:
Drømmen hyller hele verden ind.
Og jeg vanker selv i drømme,
fængslet af din stærke trolddomsmagt.
lad dit billed i den klare,
stille nat sig åbenbare
for min sjæl i al sin dronningpragt.
Hvor du vinker, vil jeg følge,
vink til leg og vink til alvors dyst.
Dine farver vil jeg bære,
øm og trofast vil jeg være,
hvis du lønner sødt med elskovs lyst.
Jomfru! Kom herned i lunden;
O, da bliver natten dobbelt smuk;
Når dit øjes stjerner spille,
er min himmel klar og stille,
og min længsel dør i glædens suk!