Sov ind, mit søde nusseben

Sov ind, mit søde Nusseben!

Stil dine Pusselanker.

I Drømme vil Guds Engel ren

Dig lære smukke Tanker.

Sov, Pusling! ved din Moders Barm,

Hvorunder du er baaret.

Sov! Vuggen er din Moders Arm,

Mit Bryst er Pudevaaret.

Sov i mit Silkeklædes Læ,

Min egen Kællingunge!

Mens Fugle dig fra højen Træ

En Vuggevise sjunge.

De nysselige Hænder smaa

Dybt i min Barm sig bore,

Med Streger i og Negle paa

Saa fuldt som andre store.

Nu falde de smaa Glugger til,

God Nat jeg paa dem kysser,

Lukøje snarlig komme vil,

Min lille Stump han dysser.

Fra Moder flygter Søvnen bort;

Hvor kan jeg Søvnen agte,

Naar Dag og Nat er mig for kort

Til Glutten at betragte?

Usikker er al jordisk Pagt,

Ej hellig Ed der gives,

Men Moders Hu ved ingen Magt

Kan fra den spæde rives.

Sov sødt, min eneste, min Søn!

Naar Søvnen dig forlader,

Jeg faar et Smil til Vaageløn.

Saa gaa vi hjem til Fader.