Hyrden drager sin kappe på

Hyrden drager sin Kappe paa,

Han lod sine Faar at græsse gaa

Ind under Bjergets Side

Mellem de Birke hvide.

Der kom to Bjergfruer gangende ned,

Og dem bad Hyrden have Guds Fred;

De vilde ham Intet svare,

De lo med Øjnene klare.

Den ene talte, som Svalen sang,

Den anden talte, som Klokken klang,

Den ene var hvid som en Due,

Den anden var rød som en Lue.

-- Og kom Du Hyrde! Gaa med os bort,

I Bjerget gjøres Dig Natten kort;

Og lad Du Faarene fare,

Dem kan dine Hunde vare. --

Den ene ham ind i Armen tog,

Den anden ham ind i Bjerget drog,

Men alle hans Faar og Hunde

De løbe vilde i Lunde.