Lind

Jeg ved ej, hvoraf det kommer

og om det som mig går fler',

men hvergang lindene blomstre,

så kan jeg ej sove mer'.

Da fyldes mit sind og min tanke

så sælsomt ved blomsternes duft,

at ud jeg alene må vandre

i nattens kølige luft.

Men når jeg vandrer alene

i Nattens hviskende vind,

da kommer de gamle minder

og gøre så tungt mit sind.

Da går jeg ind i mit Kammer

og sysler med bog og pen;

men hvergang lindene blomstre,

har jeg min nød igen.