Silde ved Nat hin kolde

Silde ved Nat hin kolde

blæser en Svend paa Lur;

ryste maa Borgens Volde,

ryste maa Borgens Mur.

"Blæs ikke til at ryste

Hjertet ud af mit Liv;

gak og lad Gud Dig trøste,

Nu er jeg Grevens Viv."

"Og er Du Grevens Kvinde,

Var du min Brud engang;

kort er jer Nat derinde,

ude er Natten lang.

"Hvil i hinandens Arme,

kryst hinanden og kvæl!

Jeg blæser ud min Harme

og blæser ud min Sjæl!"