Sulamiths sang i vinhaven

Jeg har hørt på Gihon hvad hyrder sang,

Fra fyrstens deilige haar flød salvelsens strøme.

Han nedsteg fra bjerget, og høi var den salvedes gang,

Ret aldrig viger han meer fra Sulamiths drøme.

Under bjerget stod jeg ved klippens fod;

De førte Bathsebas søn til sangkongens sæde.

Blandt min moders børn mellem festsangens piger jeg stod;

Min tunges røst var dog stum som Sulamiths glæde.

Jeg stod fjernt og skjulte min røde kind;

Hos klippen traf mig et glimt af Salomons øie.

Med det ene glimt fløi et solhav i sjælen mig ind;

Nun dandser Sulamiths fod på rankernes høie.