Sulamiths sang på bjergene

I spørge mig om min elskedes navn

Og hvorfor min ven er bortgangen.

I spørge, hvorhen han veg fra min favn,

I vil søge ham med mig, I prise min skjønhed i sangen.

O! stolt er hans ry, og herligt hans navn,

I sin have er han nedgangen;

Der hviler han sig i balsambed favn

Men på tigerens bjerg vil jeg prise hans troskab i sangen.

Jeg har ham endnu. Jeg har ham jo her:

Fra min sjæl hans billed ei viger;

Min elskedes sjæl har evig mig kjær.

Hvorfor seer I så på mig? Hvi græder I? Libanons piger!