Hedens sang

Der går om heden en vise god,

når solen stiger i østen,

og lyngen luer som ild og blod,

mens skoven lakker mod høsten.

Kærulden væver den lange dag

i mosen sit lin det hvide,

og snog og hugorm med tyste slag

lindt under lyngtoppe glide.

Højt jamrer hjejlen og lærken slår

og viben hun vipper på tue;

krumrygget bondemand stille går

ud af sin hedebostue.