Pigetanker

Han ser pa mig så spörgende,

så tidt han möder mig,

og synes næsten sörgende,

når jeg ser anden vei;

Men hvor kan han dog tro,

at det går an? å jo!

Det kan vel intet gjöre,

når han lar mig gå i ro.

Men sidst jeg så ham sende mig

et blik så skjælmsk attys!

Det kan vel aldrig hænde sig,

han tænker på et kys?

Mon hvadman vilde si'

ifald jeg vilde gi'?

Jeg mener, om han kyssed mig,

og jeg mig fandt deri?

Nei först en stund jeg plager ham,

så meget jeg formår

og lader, som jeg vrager ham,

og ingenting forstår,

Men kom han ydmyg

da og bad mig omå ja!

Så ved jeg ikke rigtig,

hvad jeg gjorde og jeg så'.