Spillemænd

Til hende stod mine tanker

hver en sommerlys nat,

men vejen den bar til elven

i det duggede orekrat.

Hej, kjender du gru og sange,

kan du kogle den dejliges sind,

så i store kirker og sale

hun mener at følge dig ind!

Jeg maned den våde af dybet;

han spilled mig bent fra Gud, --

men da jeg var bleven hans mester,

var hun min broders brud.

I store kirker og sale

mig selv jeg spilled ind,

og fossens gru og sange

veg aldrig fra mit sind.