Aakande

Du, min stille Lotusblomst, fra Skovsøens Rand,

Du Svane, som på Bølgen Dig vugger,

Siig, synker du om Natten til Drømmenes Land?

Er det derfor, at Din Krone du lukker?

Er det derfor, Du sænker Dig i Skovdybets Væld,

Når Aftenstjernen over Dig blinker?

Ak, åben mig Dit Bæger blot en eneste Kvæld,

Det er Mere end Drømmen, som Dig vinker.