Sig nærmer tiden

Sig nærmer tiden, da jeg må væk

jeg hører vinterens stemme

thi også jeg er kun her på træk

og haver andensteds hjemme

Jeg vidste længe, jeg skal herfra

det hjertet ikke betynger

og derfor lige glad nu og da

på gennemrejsen jeg synger

Jeg skulle sjunget lidt mer måske -

måske vel også lidt bedre

men mørke dage jeg måtte se

og stormen rev mine fjedre

Jeg ville gerne I Guds natur

med frihed spændt mine vinger

men sidder fast I mit snævre bur

det alle vegne mig tvinger

Jeg ville gerne fra højen sky

udsendt de gladere sange

men blive må jeg for kost og ly

en stakkels gældbunden fange

Tit ligevel til en smule trøst

jeg ud af fængslet titter

og sender stundom min vemodsrøst

med længsel gennem mit gitter

Lyt og, o vandrer, til denne gang

lidt af din vej du hidtræde

Gud ved, måske det er sidste gang

du hører livsfangen kvæde

Mig bæres for, som ret snart I kvæld

af gitterværket vil briste

thi kvidre vil jeg et ømt farvel

måske det bliver det sidste