To drosler sad på bøgekvist

S. Dedekam

To Drosler sad paa Bøgeqvist,

Saa gode Venner var de vist.

Med Sorg i Sind og tyst de sad,

thi ak! de skulde skilles ad.

Saa sang de begge To en Sang,

den sørgeligt i Skoven klang.

Den Første sang: „Min Hjertenskær!

Farvel! Saa sees vi aldrig meer!"

Den Anden sang: „Min Hjertensven!

Farvel! Vi sees ei meer igjen!"

Den Første sang: "Paa fjerne Vei

min Hjertenskær jeg glemmer ei!"

Den Anden sang: „I fjerne Bo

mit Hjerte aldrig fanger Ro!"

Een fløi til Øst, og Een til Vest:

„Nu har til Brud jeg Sorgen fæst!"

Een fløi til Vest, og Een til Øst:

„Farvel, farvel! - foruden Trøst!"