Aftendæmring

T. Cormontan

See, Aftnen er saa stille, og Himlen er saa blaae!

Nu sove alle Blomster og alle Fugle smaae;

De nikke og de drømme, forstyr ei deres Lyst!

En Verden der jo bygger, selv i det mindste Bryst.

I Drømme svinger Lærken sig i den friske Luft,

Og hvad hvert Blomster føler, det aander ud i Duft.

Den hele, vide Verden med sine Verdner smaae,

Og alle Himlens Himle, jo i mit Hjerte staae;

Jeg føler Øiet græde, og svimler dog af Lyst;

Jeg kunde salig trykke hver Skabning til mit Bryst!

See, alle Stjerner blinke - og Aftnen smelter bort;

- Lad Stormene kun stige og klæde Natten sort.

Sov sødt og drøm, I Fugle! - drøm kun I Blomster smaae!

I Hjertet er der stille, og der er Himlen blaae!