Ønsket
T. Cormontan
I Skovens Fred
Ved Elvens Bred,
Der söger jeg et Hjem.
Jeg kjender der et lidet Bo,
I hvilket Himlens Tröst og Ro
Er venligt tryllet frem.
I Skovens Fred
Ved Elvens Bred,
Der söger jeg en Viv.
Jeg veed en Viv der huld og god,
Et ægte, trofast, kjærligt Blod,
Og sund på Sjæl og Liv.
I Skovens Fred
Ved Elvens Bred,
Der söger jeg en Grav.
En Grav jeg veed der luun og varm,
Som ta'er mig kjærligt i sin Arm,
Fra Livets Sorg og Krav.