Ved Rokken

T. Cormontan

Rundt, rundt, rundt!

I en Ring gaar det Hele omkring

mellem Vuggen og Graven med Sving.

Gaar det op, gaar det ned,

men jeg trøster mig med

jeg har vundet, naar haardest jeg stred.

Rundt, rundt, rundt!

Jeg forgaar, dersom stille jeg staar,

og mit Hjul i en Traad ikke gaar.

Heller briste af Slid

i den knapmaalte Tid

end at tæres af Rust og af Nid.

Rundt, rundt, rundt!

I en Ring gaar det Hele omkring

mellem Vuggen og Graven med Sving

gaar det ned eller op,

gaar det rundt som en Top,

til det brister saa siger det stop!