Fuglen har rede, og ræven har grav

T. Laub

Fuglen har rede, og ræven har grav

sneglen bær' huset på ryggen,

stodderen han har kun pose og stav,

leder om lejet og lykken;

så gå vor Herre med Nådens ords

husvild og fattig på vor jord.

Dengang vor Herre gik synlig omkring

kaldte på alle de trætte:

Kommer og slår om Guds nåde en ring,

da får I hvilen den rette!

utak han fik mod al ret og skel,

til han på kortset blev pint ihjel.

Men hvor han banker på port og på dør

altrid med ordets guldhammer,

der kommer glæde som aldrig kom før

ind i de mildes lønkammer;

der går til hjerte med englelyd

nåden og freden med Himlens fryd.

Fuglen har rede, og ræven har grav

sneglen bær'huset på ryggen;

verdsligt vor Herre har intet deraf

han har dog livet og lykken,

deler dem ærlig med hver som tror:

Ånden og livet er i hans ord.