Sov sødt, barnlille

Sov sødt, barnlille!

lig rolig og stille,

så sødelig sov

som fuglen i skov,

som blomsterne blunde i enge!

Gud Fader har sagt:

står, engle, på vagt,

hvor mine de små er i senge!

Guds-fingrene grande

slog kors for din pande

Guds enbårnes røst

slog kors for dit bryst,

thi skal ingen djævel dig skade.

Nu kan i din dåb

med salighedshåb

din sjæl og dit hjerte sig bade.

Læg hænderne sammen,

da lægger sig amen

til Frelserens bøn,

som stiger i løn

og lyder, hvor englene kvæde.

I Himmerigs kor

det lille Guds-ord

omfavne Guds engle med glæde.

De råbe, de sjunge:

På jordklimpens tunge

et ord af Guds Søn

er blevet til bøn,

svang hid sig på åndedræts-vinger.

Gud Fader i løn,

sig ja til den bøn!

Fra lavland livsalig den klinger.

Og alle de købte,

i Jesu navn døbte,

som striden har stridt,

som døden har lidt,

gik ind til den evige hvile,

istemme så lydt

halleluja nyt,

at englene tie og smile!

Da drypper som duggen

der manna på vuggen

til barnet på jord

fra englenes bord,

du finder med smil det i morgen.

Og klarøjet brat

du siger god nat

til tvivlen og frygten og sorgen.

Sov sødt, barnlille!

lig rolig og stille

og nyn på det navn

med nåden i favn,

al jorden til salighed givet!

Nyn: Jesus er min,

så favr og så fin,

min Jesus er lyset og livet!