Stemning

Tekla Griebel

Alle de voksende Skygger

Har vævet sig sammen til en,

Ensom paa Himmelen lyser

En Stjærne saa straalende ren,

Skyerne have saa tunge Drømme,

Blomsternes Øjne i Duggraad svømme,

Underligt Aftenvinden

Suser i Linden.