Den store hvide flok vi se

Den store hvide flok vi se

som tusind bjerge fuld' af sne,

med skov omkring

af palmesving,

for tronen, - hvo er de?

Det er den helteskare, som

af hin den store trængsel kom

og har sig to't

i Lammets blod

til Himlens helligdom!

Der holde de nu kirkegang

med uophørlig jubelklang

i høje kor,

hvor Gud han bor

blandt alle engles sang.

Her gik de under stor foragt,

men se dem nu i deres pragt

for tronen stå

med kroner på,

i Himlens præstedragt!

Sandt er det, i så mangen nød

tit tårestrøm på kinder flød,

men Gud har dem,

straks de kom hjem,

aftørret på sit skød.

Nu holde de og har til bedst'

hos ham en evig løvsalsfest,

og Lammet selv,

ved livets elv,

er både vært og gæst.

Til lykke, kæmpesamling, ja,

o, tusind fold til lykke da,

at du var her

så tro især

og slap så vel herfra!

Du har foragtet verdens trøst,

så lev nu evig vel, og høst,

hvad du har så't

med suk og gråd,

i tusind engles lyst!

Ophøj din røst, slå palmetakt

og sjung af himmelkraft og magt:

Pris være dig

evindelig,

vor Gud og Lammet, sagt!