Fred hviler over land og by

Fred hviler over land og by

ej verden larmer mer:

fro smiler månen til sin sky

til stjerne stjerne ser.

Og søen blank og rolig står

med himlen i sin favn

på dammen fjerne vogter går

og lover Herrens navn.

Det er så stille og så tyst

i himmel og på jord

vær også stille i mit bryst

du flygtning, som dér boer.

Slut fred, o hjerte, med hver sjæl

som her dig ej forstår!

Se, over by og dal i kvæld

en fredens engel går.

Som Du han er en fremmed her:

til Himlen står hans hu

dog i det stille stjerneskær

han dvæler her som du.

O, lær af ham din aftensang

Fred med hver sjæl på jord

Til samme himmel går vor gang,

adskilles end vort spor.

Fred med hvert hjerte fjern og nær

som uden ro må slå.

Fred med de få, som mig har kær

og dem, jeg aldrig så!