Det bødes der for

Det bødes der for i lange Aar,

Som kun var en stakket Glæde;

Det smiler man frem i flygtig Stund,

Man bort kan i Aar ej græde.

Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde.

Der ages paa Lykkens gyldne Hjul

Saa fast, at En intet sandser;

Men Sorgens trælsomme tunge Læs

Det venter os dog, naar vi standser.

Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde.

Der leves i Lyst som halvt i Drøm,

Men Sorgen har ingen Drømme:

Med vaagne Øjne den paa Dig seer,

Øjne som sugende Strømme.

Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde.

Ej Smilet vil lyse din Dag i Seng,

Men Taaren har gode Stunder;

Thi Smil er Glands kun af det, der er,

Graad Skyggen af det, der gik under.

Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde.