Fiskeren synger

Min Fa'er han var en Fiskermand

Med Hus iland,

Med Baad paa Vand,

Med Klæder i sin Kiste;

Han lærte mig fra jeg var Barn

At ro en Baad og røgte Garn; --

Tilsidst han dog forliste,

Og Fiskene ham spiste.

Jeg arved Garn og Baad og Hus

Og Aalerus'

Og Søndagskrus,

Dertil hans bedste Klæder;

Jeg græd en Stund med Mo'er omkap, --

Saa tog jeg fat hvor Fa'er han slap;

Hvad hjælper det man græder?

Det gavner ingen Steder!

Hvad hjælper det Ens Kind er vaad,

Hvad gavner Graad,

Naar man har Baad

Og saa en Mo'er derhjemme? --

Nei, Baad og Arbeid følges ad,

Og Mo'er derhjemme skal ha' Mad:

Det maa man ikke glemme,

Men Ryg mod Sorgen stemme! --

Og jeg tog fat hvor Fa'er han slap;

Paa Næven rap

Med Flik og Lap

Jeg Baadens Tømmer frisked,

Og jeg fik gode Spanter reist

Og jeg fik nye Klude heist;

Og Taaren bort jeg visked,

Og gik saa ud og fisked.

Jeg hugger Aal den Morgen lang

Med Jern paa Stang

Blandt Bundens Tang

Og Græs og anden Grøde;

Saa seiler jeg paa Dybet ud

Med Skum for Bougen, Pres paa Klud: --

Hvor Fa'er gik hen og døde

Der tager jeg min Føde.

Og har jeg Baaden fuld af Fisk,

Saa hjemad frisk

Til Dug og Disk,

Hvor Mo'er ved Gryden længes!

Det Bedste blier paa Ilden sat,

For blanke Dalere en Klat

Paa Prangervognen slænges;

Til Tørring Resten hænges.

Men er der Dands i Byens Kro:

Hei hop, min Tro,

I Ankelsko

Og Silkevest jeg springer.

Og Stævne har jeg Pigen sat

Til Dands med mig den hele Nat; --

Og næste Dag jeg bringer

En Ring til hendes Finger.

Saa spleiser Præsten snart en Traad

Om Bo og Baad

Og Husgeraad

Og mig og om min Stine:

For, Stine hedder hun, min S'æl,

Og I maa tro, hun er reel,

Og ikke en af hine,

Som løber løs i Line.

Og saa, saa er jeg Fiskermand

Med Hus iland,

Med Baad paa Vand,

Og Kone med tillige.

Hurra, det er en ren Plaseer,

Og næste Aar! -- jeg si'er ei mer:

En Dreng -- maaske en Pige;

Det kan nu Ingen sige.