Jeg sadled min Hest en Morgenstund

Jeg sadled min Hest en Morgenstund

Med Sommersolen den klare;

Saa red jeg mig i den grønne Lund

At bede den vildene Hare.

Den vilde Hare med Hjort og Raa

Jeg vilde i Lunden jage,

Og glemme det, mig paa Sinde laa

Alt udi Uger og Dage.

Men Hjort og Raa havde hendes Gang,

Og Hinden havde hendes Øie,

Og den liden Fugl havde hendes Sang,

Der kunde mit Hjerte bøie.

Og Rosens Kind havde hendes Lød

Og Bækken hendes sagte Tale

Og Skovens Vind hendes Hvisken blød,

Som mit Hjerte har lagt udi Dvale.

Jeg red fra Skoven, alt som jeg kom;

Smaafuglene sunge paa Grene;

Det var, som spurgte de alle om,

Hvi jeg monne ride saa ene.