En kvidrende Lærke

Inat er der kommen saa deilig en gjæst,

det er vaaren med solskin og varmende blæst,

det er den, det er den, jeg har ventet saa længe,

nu ringer jeg ind den straalende dag

med kviddrende triller og jublende slag

utover de spirende enge.

Jeg stiger med sang ifra tuerne graa

høit op I det høieste blinkende blaa,

hvor tankerne længter, og higer,

og nede paa jorden der har jeg en plet,

hvor trygt jeg kan hvile, naar vingen er træt

før atter mot solen jeg stiger.

Jeg vet, der er lunt mellem tuer og straa,

men lysere dog i det evige blaa,

det gjør mine toner saa særke.

Og er jeg den første af foraarets bud,

jeg bærer min sang som en tak til vor Gud,

jeg er kun en kviddrende lærke.